Vurdering af nedsat funktionsevne

med henblik på tildeling af handicapkompenserende ydelser

 

 

 

 

 

 

Lov om Social Service § 1

Formålet med loven er  at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

 

For borgere med nedsat funktionsevne indebærer det, at støtte og hjælp skal tilrettelægges ved:

 

”At tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne”

                                                (Servicelovens §1)                                             

 

 

 

 

 

Denne pjece er fra socialministeriet med det formål at orientere borgerne om metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser (Bekendtgørelse nr. 1098 af 11/12/2002. Vejledning (nr.136 af 11/12/2002). Bekendtgørelse og vejledning findes på  www.sm.dk

Funktionsevnemetodens arbejdsredskaber og opslagsbøger findes på www.funktionsevne.dk og også på  www.metodeportalen.dk (foråret 2003).

 

Pjecen er udarbejdet af Lilly Jensen, Hjælpemiddelinstituttet (www.hmi.dk)i samarbejde med Karina Riiskjær Raun, og Frank Ebsen, Center for Forskning i Socialt Arbejde (fsa@dsh.k.dk). Dec. 2002.

www. funktionsevne. dk

Funktionsevne

Funktionsevne er en fællesbetegnelse for den kunnen, der er baggrund for, at et menneske kan udføre sine daglige aktiviteter og deltage i samfundslivet.

 

Nedsat funktionsevne

Nedsat funktionsevne betyder, at et menneske ikke kan eller har svært ved at gennemføre sine daglige aktiviteter og deltage i samfundslivet. Årsagen til nedsat funktionsevne er et samspil mellem omgivelserne  og personens fysiske og psykiske funktioner.

En persons funktionsevne  bør derfor kun vurderes i forhold til det daglige liv, som er normalt for denne person. Det vil sige, at mennesker, på trods af mange ligheder, kan have et forskelligt omfang af nedsat funktionsevne og dermed have behov for forskellige aktiviteter og omgivelser.

 

Handicapkompenserende ydelser ved nedsat funktionsevne

Når kommunen eller amtskommunen bevilger handicapkompenserende ydelser sker det på baggrund af en vurdering af funktionsevnen.  Formålet med at vurdere funktionsevnen er, at borgeren får de rigtige ydelser i forhold til behov og lovgivning.

 

Sagsbehandlingens forløb

 

Ansøgning og aftale om møde

Når borgeren har ansøgt kommunen eller amtskommunen om støtte på grund af nedsat funktionsevne, vil  kommunen sende borgeren et brev med forslag til mødedato og tidspunkt sammen med et samtaleskema, der indeholder de punkter, der skal beskrives, for at funktionsevnen kan vurderes.

Forberedelse til mødet

Samtaleskemaet kan borgeren bruge til at forberede sig til mødet. Hvis borgeren sender det udfyldt tilbage til kommunen inden mødet, så har sagsbehandleren mulighed for at forberede sig til det første møde ud fra borgerens personlige ønsker og behov.

Mødet

På mødet vil borgeren og sagsbehandleren gennemgå skemaet og sammenfatte oplysningerne til en fælles vurdering af borgerens situation. Dernæst aftaler borgeren og sagsbehandleren, hvad der skal gøres for, at borgeren kan få den rette støtte. Alt dette skrives ned, og sagsbehandleren vil efterfølgende sende borgeren kopi af det udfyldte samtaleskema, sammenfatningen og aftalerne. Borgeren er velkommen til at bede pårørende eller andre personer deltage i mødet.

Det videre forløb

I det videre sagsforløb vil borgeren modtage kopi af eventuelle udtalelser fra læger eller andre specialister.

Borgeren modtager desuden skriftlig dokumentation for  bevillinger eller afslag: Bevillingens formål, begrundelser for bevillingens art eller for afslag, omfang og varighed, kriterier for opretholdelse af bevillingen samt vejledning om ankemuligheder.

Opfølgning på ydelserne

Når borgerens ydelser er bevilget og iværksat, aftales det, hvornår borgeren og sagsbehandleren skal tale sammen for at vurdere, om de iværksatte ydelser fungerer efter hensigten. Borgeren kan dog altid kontakte kommunen, såfremt der sker ændringer i situation og behov.

 

Vurdering af funktionsevnen

 

Samtaleskemaet

Samtaleskemaet er udgangspunktet for samtalen mellem borgeren og sagsbehandleren. Borgeren er meget velkommen til at bede pårørende eller andre personer om at deltage i samtalen.

I skemaet kan borgeren beskrive, hvilke begrænsninger han eller hun oplever i sin hverdag ud fra følgende områder:

§       Den nære dagligdag

§       Kommunikation

§       Samvær med familie og andre

§       Bolig

§       Fritid

§       Uddannelse og arbejde

§       Transport, gå i byen

§       Fremtiden

Det er kun de områder, der er aktuelle for borgeren, der skal udfyldes.

Hvis borgeren og sagsbehandleren har forskellige opfattelser, så skal begges synspunkter skrives i skemaet. Hvis borgerens situation ændrer sig, kan der foretages en ny vurdering af funktionsevnen som helhed eller på de områder, hvor det er nødvendigt.

Sammenfatning

Samtalen afsluttes med en sammenfatning af funktionsevnen  samt drøftelse af forslag til eventuelle handicapkompenserende ydelser eller andre foranstaltninger.

Sammenfatningen udarbejdes i fællesskab og vil bl.a. omfatte en liste over,  hvilke kompenserende foranstaltninger der kan være relevante. Det beskrives også, om der er behov for yderligere rådgivning og information, og om der skal indhentes udtalelser eller anden information fra specialister til brug for det videre forløb.

Aftaler

Borgeren og sagsbehandleren aftaler ud fra sammenfatningen, hvad der skal gøres for at iværksætte de relevante kompenserende ydelser. Der indgås  aftaler om, ”hvem der gør hvad” med angivelse af tidsfrister. Disse aftaler  skriver sagsbehandleren ind i et aftaleskema, som borgeren får kopi af.

På aftaleskemaet registrerer sagsbehandleren alle vigtige og afgørende forhold vedrørende sagsforløbet. Det kan blandt andet være:

§       Henvisning til og samarbejde med andre afdelinger i kommunen eller amtskommunen eller andre instanser

§       Noter fra samtaler eller skrivelser, der giver vigtige og for sagen relevante oplysninger

§       Nye aftaler med borgeren, når nye afgørende oplysninger eller ændringer af funktionsevnen kræver det

§       Vurderingsgrundlag for beslutning og udmåling af omfanget og arten af den enkelte ydelse

§       Hvordan ydelserne sættes i værk. Fx formen og omfanget af den givne orientering, undervisning, instruktion eller træning

§       Bevillinger og afslag med begrundelser og med rådgivning om ankemuligheder

§       Hvordan opfølgningen skal foregå med tidspunkter for næste kontakt

§       Resultater af opfølgningen med hensyn til, om ydelserne opfylder de mål, der var hensigten

Samtaleskema, sammenfatning af funktionsevnen og aftaleskema indgår i borgerens journal.

 

Formål med funktionsevnemetoden

Denne metode til vurdering af funktionsevnen har til formål at skabe et ensartet grundlag for sagsbehandlingen, når borgere søger om handicapkompenserende ydelser. Desuden har metoden som formål at imødekomme intentionerne i lovgivningen:

§       Kommunen og amtskommunen skal samarbejde med borgeren ud fra hans livsverden og forståelse, og faglige vurderinger skal fremlægges og vurderes i samarbejde med borgeren

§       Kommunen eller amtskommunen skal yde en helhedsorienteret og koordineret indsats ud fra en samlet vurdering af borgerens situation

§       Kommunen eller amtskommunen skal sørge for opfølgning af de bevilgede ydelser. Det skal vurderes, hvorvidt målene er nået, og om der er brug for justeringer af indsatsen

§       Kommunen  eller amtskommunen skal dokumentere sagsforløbet, hvilket har betydning for borgernes ret til aktindsigt. Hvis der ikke skrives de relevante notater i en sag, vil borgerens retssikkerhed således blive krænket

§       Borgeren har pligt til at medvirke med oplysninger, som er nødvendige for sagsbehandlingen

Metoden kan anvendes i alle sager om handicapkompensation, men skal anvendes i sager om Servicelovens §84 (dækning af nødvendige merudgifter), med mindre funktionsevnen kun er ubetydelig nedsat. Metoden skal dog altid anvendes, såfremt borgeren ønsker det.

 

Handicapkompenserende ydelser i henhold til Serviceloven

 

Personlig og praktisk hjælp:

Personlig hjælp, omsorg og pleje - hjemmehjælp (§71)

Afløsning, aflastning i hjemmet (§72)

Tilskud til ansættelse af hjælp (§76, stk. 2)

Hjælperordning - personlige hjælpere (§77)

Socialpædagogisk støtte - hjælp, omsorg eller støtte til optræning og udvikling af færdigheder, fx hjemmevejledere (§73)

Ledsagelse og kontaktpersoner:

Ledsageordning  for voksne (§78)

Kontaktperson for døvblinde (§79)

Kontaktperson for sindslidende (§80)

Særlige merudgifter:

Merudgifter til voksne (§84)

Hjælpemidler og boligindretning:

Hjælpemidler (§97)

Forbrugsgoder (§98)

Indretning og anskaffelse af bolig (§102)

Transport:

Støtte til individuel befordring (§103)

Støtte til bil (§99)

Dagtilbud:

Beskyttet beskæftigelse (§87)

Aktivitets- og samværstilbud (§88)

Botilbud:

Botilbud efter §§91, 92 og 93 samt særlige ældre- eller handicapegnede boliger efter lov om almene boliger